Om den japanske spids

Racebeskrivelse for hunden Den Japansk spids.


Det er en typisk spidshund, men i en lille udgave. Man kender ikke dens oprindelse, men enten stammen den fra den store tyske spids eller den fra samojeder, der blev bragt til Japan i 1900-tallet. Racen er meget populær i Japan, men har også efterhånden mange tilhængere verden over.


Jagtinstinktet er nedtonet til det minimale, hvorimod en Japansk Spids er en god vagthund.


En Japansk Spids er en fysisk og psykisk sund hund. Den elsker at være udendørs i al slags vejr, også i sne og frost. Den voksne hund fryser aldrig, derimod er den, grundet sin tykke pels, hurtig til at søge skygge på varme sommerdage.


Den Japanske Spids er meget kærlig og hengiven overfor sine mennesker, og den fjerner sig sjældent ret langt fra sin ejer på fremmede steder, selvom den går uden snor. Den kommer fremmede – også børn – venligt og tillidsfuldt i møde og er aldrig skarp. Men en Japansk Spids er også i besiddelse af stor selvstændighed, og den lærer derfor sagtens at klare sig nogle timer om dagen alene. Temperamentet er roligt, og hunden virker psykisk afbalanceret – der er intet hidsigt eller iltert i dens måde at være på.


Størrelse:

Hanner: 30 – 38 cm

Tæver: en smule mindre


Pels:

Lige og udstående dækpels, underuld kort blød og tæt. Pelsen kræver daglig gennembørstning i fældningsperioden, men er ellers nem at holde.


Farve:

Ren hvid.